Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


‭(Hidden)‬ Aftaler

Udvikling af ny betalingsløsning - Aftaler
Der skal indgås aftaler med Nets, hvis du har planlagt at udvikle en ny chipterminal eller en integreret løsning, som skal køre op imod Nets.

Hvis du allerede har indgået aftaler med Nets, kan du se bort fra dette punkt. Aftalerne skal underskrives og sendes til:

Nets A/S
Klausdalsbrovej 601​
DK-2750 Ballerup
Att.: IT-Verification

Du kan også vælge at scanne den underskrevne aftale ind og sende den til:

it-verification@nets.eu


Hvis du har en kunde med særlige krav til betalingsløsningen (højde, uden PIN, etc.), hvilket betyder, at løsningen ikke kan leve op til relevante krav for løsningen, er du ansvarlig for at søge diverse dispensationer hos de relevante parter (kortindløser, myndigheder, m.fl.).

Se Samarbejdsaftale for terminalleverandør

Se Samarbejdsaftale for integrator
 

‭(Hidden)‬ Bestilling og analyse

Bestilling af certificeringsforløb hos Nets - Detailspecifikation, m.m.
For at bestille et certificeringsforløb hos Nets skal du udfylde en detailspecifikation med informationer om chipterminalen eller den integrerede løsning samt ønsket teststed og tidspunkt. Herudover skal du udarbejde en beskrivelse af løsningen.

Både detailspecifikation, beskrivelse af løsningen samt evt. releasenote sendes via mail til:

it-verification@nets.eu


I mailen skal angives, om du kun ønsker tilbud på en verifikation af din løsning - eller om du lige­ledes ønsker at benytte Nets som testhus. Se afsnit om verifikation. 

Se Detailspecifikation.pdf   

Såfremt du ønsker fastfrysning af kravspec, testspec versioner eller øvrige værktøjer, se punktet om Vilkår kravspec/testspec.

Analyse af indsendt materiale - Tilbud
Nets analyserer det indsendte materiale og sender et tilbud senest:

Testhus

Test af chipterminaler
Nets sender et prisoverslag senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget fyldestgørende materiale. Prisoverslaget vil indeholde informationer om forventet pris på testen, hvis alle forudsætninger bliver opfyldt samt reserverede testtidspunkter. 

Test af integrationsløsninger
Nets sender et prisoverslag senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget fyldestgørende materiale. Prisoverslaget vil indeholde informationer om forventet pris på testen, hvis alle forudsætninger bliver opfyldt samt reserverede testtidspunkter.  


Verifikation

Verifikation af chipterminaler
Nets sender et tilbud senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget fyldestgørende materiale. Tilbudet vil indeholde informationer om pris for verifikationen, hvis alle forudsætninger bliver opfyldt samt reserverede testtidspunkter.  

Verifikation af integrationsløsninger
Nets sender et tilbud senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget fyldestgørende materiale. Tilbudet vil indeholde informationer om pris for verifikationen, hvis alle forudsætninger bliver opfyldt samt reserverede testtidspunkter. Såfremt der er tale om en standard integrationsløsning anvendes den pris, som fremgår af den gældende prisliste.               

Du bedes acceptere prisoverslaget/tilbudet senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen. Ellers mistes reservationen.

Faktura fremsendes, når vi har modtaget jeres accept af dette tilbud. Selv om verifikationen stoppes pga. fundne fejl, uden fuld gennemførsel - refunderes det fakturerede beløb ikke. Når der er fejlrettet - betragtes det som en ny opgave, som ligger uden for dette tilbud.


‭(Hidden)‬ Verifikation

Godkendt verifikation - Produktspecifikation
Når verifikationen er gennemført og godkendt, sender Nets en produktspecifikation, som beskriver den testede og verificerede betalingsløsning.

Produktspecifikationen er baseret på de oprindelige informationer fra detailspecifikationen.

Produktspecifikationen underskrives og sendes til:

Nets A/S
Klausdalsbrovej 601​
DK-2750 Ballerup
Att.: IT-Verification 

Den underskrevne produktspecifikation kan også scannes og sendes til:

it-verification@nets.eu

‭(Hidden)‬ Pilottest

Pilotdrift - Pilotoplysninger
Inden betalingsløsningen kan sættes i pilotdrift, skal produktspecifikation være underskrevet og sendt til Nets. Kun løsninger, der lever op til det specificerede på den underskrevne Produktspecifikation, må sættes i pilotdrift.

Det er endvidere en forudsætning for igangsættelse af pilotdrift, at du har indhentet alle godkend­elser og indgået de nødvendige aftaler med ek­sem­pel­vis myndigheder, tele­selskaber og under­leverandører.

Pilotdriftsperioden er minimum 10 arbejdsdage. Der skal installeres 2-10 løsninger i forskellige miljø­er. Hver løsning skal som minimum have dannet og indsendt 2000 transak­tio­ner i pilot­drifts­­perioden.

For hver installeret løsning skal følgende oplysninger sendes via e-mail til it-verification@nets.eu

  • Forretningsnummer
  • PSAM-nummer
  • Chipterminalnummer
  • Dato for opsætning

Hvis der under pilotdriften opstår fejl så som netværksfejl, fejl i parameteropsætning i terminalen, o. lign. - har du pligt til at oplyse Nets herom.

Nets vil gennemføre overvågning af de løsninger, der er sat i pilotdrift - og kan kræve pilotdriften standset, hvis der konstateres et større antal fejl eller fejl af alvorlig karakter.

Efter en afbrydelse, der medfører fornyet test og verifikation hos Nets, skal pilotdriften påbegyndes forfra.

Der må ikke sættes flere løsninger i drift end specificeret ovenfor, før der foreligger et certifikat på løsningen.


 

Godkendt pilotdrift - Certifikat
Pilotdriften afvikles - Nets analyserer pilotdriften, og resultatet foreligger senest 10 arbejdsdage efter pilotdriftens afslutning.

En godkendt pilotdrift er en forudsætning for afslutningen af certificeringsfor­løbet og Nets' udstedelse af et certifikat for den pågældende model, type og version - som herefter frit kan stilles i drift.

‭(Hidden)‬ Vilkår, kravspec/testspec

Vilkår, Kravspec/testspec

Hvis du ønsker at indgå aftale med Nets om fastfrysning af en specifik kravspecifikation version for et konkret udviklingsforløb - kan dette ske ved, at du indsender en udfyldt detailspecifikation samt øvrigt materiale til Nets' analyse - samt accepterer et tilbud fra Nets, hvori aftalen er beskrevet.

Fra fastfrysningstidspunktet har du 6 mdr. til at færdiggøre din løsning - dvs. at udviklingsforløbet skal være afsluttet med godkendt pilotdrift - inden for de 6 mdr. Hvis det ikke er tilfældet, skal løsningen leve op til den gældende kravspecifikation på dette tidspunkt. Hvis der er frigivet en ny kravspecifikation, kan der indgås aftale om fastfrysning efter denne.

Der kan ikke indgås aftale om tastfrysning af en specifik kravspecifikation version for en længere periode end 6 mdr.

Ved udførsel af afsluttende test skal den nyeste PSAM version, der er frigivet til produktion benyttes. I udviklingsforløbet kan tidligere versioner benyttes, såfremt evt. ny funktionalitet i en senere PSAM version ikke ønskes udnyttet.

Disse vilkår omfatter udelukkende Nets' egne udviklede krav- og testspecifikationer.